Hvad har Grundfos, Danfoss og Novo Nordisk til fælles? De er alle fondsejede. Og ifølge Steen Thomsen, Professor i Erhvervsdrivende fonde og grundlægger af Center for Corporate Governance på CBS, er det ikke en tilfældighed, at netop disse virksomheder har formået at vokse sig store, globale og robuste.
Steen Thomsen har forsket i danske erhvervsdrivende fonde i årtier. Hans interesse opstod, da han kortlagde Danmarks største industrivirksomheder over 100 år og opdagede, at de mest succesfulde gang på gang var fondsejede. “Jeg begyndte at have sådan en fornemmelse af, at der er en helt rigtig måde, de gør det på,” fortæller han.
Men hvad er det præcis, de gør rigtigt?
To slags ejere
Steen Thomsen opererer med en enkel, men skarp skelnen: Der er ejere og ejerfamilier, der tænker “familien først” og ejere, der tænker “firmaet først.” Og det er ejerne i den sidste kategori, der skaber de virksomheder, vi stadig taler om efter 50 år.
“Ejerne, der tænker rigtigt på det, de tænker firmaet først. Det handler ikke om dem selv som person”, siger han.
Det lyder måske som en banal pointe, men i praksis er det langt fra en selvfølge. Særligt når virksomheden skal videre til næste generation. Børn og børnebørn har måske ikke samme tilknytning til virksomheden. De har ikke arbejdet i den, bygget den op eller oplevet, hvad det krævede. Og uden den erfaring kan det være svært at prioritere firmaet over egne interesser.
Det er netop her, fondsmodellen viser sin styrke.
Fonden fjerner det risikable generationsskifte
Et generationsskifte er den største risikofaktor for familieejede virksomheder. Ifølge Christina Højfeldt, Managing Director i The Ownership Company, er det kun 3% af familieejede virksomheder, som klarer at fastholde familieejerskabet til fjerde generation.
Fondsejerskabet eliminerer det traditionelle generationsskifte, hvor virksomheden overdrages fra forældre til børn og med det risikoen for, at en ny generation træffer beslutninger ud fra personlige interesser snarere end virksomhedens bedste.
Et klassisk eksempel er den canadiske whiskyproducent Seagrams, hvor en arving besluttede sig for at købe filmstudier i Hollywood frem for at passe kerneforretningen. Det endte med at ruinere det, der var bygget op over generationer. “Det var stifterens store frygt. Og det er derfor, mange stiftere vælger at oprette en fond,” forklarer Steen Thomsen.
Fonden fortsætter. Familien skiftes ud. Virksomheden lever videre.
Langsigtet ejerskab som konkurrencefordel
Men langsigtet ejerskab er ikke nok i sig selv.
“Det er jo ikke nok at være langsigtet. Man kan være langsigtet og få ikke noget ud af det. Man skal være kompetent og langsigtet,” understreger Steen Thomsen.
Det langsigtede perspektiv giver dog noget, som børsnoterede selskaber med kvartalsvise resultatforventninger sjældent har: ro til at bygge. Ro til at investere i forskning, innovation og internationale positioner uden at det skal forsvares over for utålmodige aktionærer.
Det afspejler sig i tallene. Fondsejede virksomheder fylder uforholdsmæssigt meget i dansk økonomi. Ikke nødvendigvis på beskæftigelse, men på børsværdi, patenter, forskning og eksport. Ifølge Fondenes Videnscenter stod fondsejede virksomheder i 2022 for knap en fjerdedel af Danmarks samlede værditilvækst og 26 procent af den samlede danske eksport.
Hvad kan andre lære af det?
Fondsmodellen er ikke kopierbar for alle. Men en af tankerne bag den er. “Firmaet først” er ikke forbeholdt fonde. Det er en tankegang, som enhver ejer, bestyrelse eller leder kan tage til sig.
Det handler om at stille spørgsmålet: hvad er det bedste for virksomheden – ikke for mig, ikke for familien, ikke for kvartalsregnskabet?
Svaret kræver mod, tålmodighed og et ejerskab, der er gearet til det lange løb. Men de virksomheder, der har formået det, har til gengæld bygget noget, der holder i generationer.
Vil du vide mere om aktivt ejerskab, så kontakt os gerne for en uforpligtende samtale.