Mange danske fonde har styr på uddelingerne. De har ansøgningssystemer, evalueringsprocesser og afrapporteringsprocedurer. De ved, hvem de giver penge til, og hvorfor.
Men spørger man Steen Thomsen, Professor i Erhvervsdrivende fonde og grundlægger af Center for Erhvervsdrivende Fonde på CBS, mangler mange noget der også er værd at overveje: en klar procedure for, hvordan de udøver ejerskab over de virksomheder og aktiver, de ejer.
“Mange fonde har sat filantropien i system, men ejerskabsstrategien er ikke sat i system på samme måde.”, fortæller Steen Thomsen. ”Der er ingen tvivl om, at erhvervsfondene gør meget ud af deres aktive ejerskab, men langtfra alle har en nedskrevet ejerskabspolitik. Man kan spørge om det virkelig er nødvendigt at formalisere alting, men måske kan det alligevel skabe værdi at overveje ejerskabsudøvelsen på en systematisk måde”
To funktioner, to kompetencer
En erhvervsdrivende fond har i sin natur to forskellige opgaver. På den ene side filantropien – uddeling af midler til forskning, kultur, sociale formål og andet i henhold til fundatsen. På den anden side ejerskabet – den aktive forvaltning af den eller de virksomheder, fonden ejer.
Det er to vidt forskellige discipliner, der kræver to vidt forskellige kompetencer. Alligevel er det filantropidelen, der historisk har fået mest opmærksomhed – og som oftest definerer fondsdirektørens profil og dagligdag, mens det ofte er fondsbestyrelserne der mere uformelt tager sig af det aktive ejerskab.
Lauritzen-fonden er et godt eksempel på en fond, der har taget konsekvensen: de har ansat to direktører – én med ansvar for de kommercielle aktiviteter og én med ansvar for de almennyttige. Det er ikke en organisatorisk detalje, men et signal om, at begge funktioner tages alvorligt på højeste niveau.
Hvad indeholder en ejerstrategi?
En ejerstrategi tvinger fonden til at tage stilling til nogle af de mest grundlæggende spørgsmål om dens egen rolle, som overraskende mange aldrig har besvaret eksplicit.
Det starter med det mest fundamentale: hvad vil fonden egentlig med sit ejerskab, ud over at leve op til fundatsens mål om at bevare og forvalte – altså hvad er det egentlige formål eller purpose? Hvorfor er det så vigtigt at eje et bestemt selskab? Hvordan skaber ejerskabet værdi? Derfra handler det om at definere, hvornår fonden agerer aktivt på ejerniveau – og hvornår ledelsesansvaret hensigtsmæssigt forbliver hos virksomhedsbestyrelsen. En klar rollefordeling mellem fondsbestyrelse og virksomhedsbestyrelse er ikke bare god governance, det er en forudsætning for et velfungerende ejerskab.
En ejerstrategi skal også kortlægge fondens rettigheder og forpligtelser, som kan være vedtægtsmæssige såvel som uformelle, over for fundatsen, virksomheden og samfundet. Og sidst, men ikke mindst: om de beslutninger og processer, der faktisk finder sted i praksis, lever op til fondens eget selvbillede som ejer.
Ejerstrategien og værdierne guider de svære beslutninger
En ejerstrategi, der styres efter fondens formål og værdier, bliver en rettesnor i de situationer, hvor der ikke findes lette svar.
Det er netop i de svære øjeblikke, at en klar strategi viser sin sande værdi. Skal virksomheden fortsætte sin tilstedeværelse på et marked, der strider mod de grundlæggende værdier? En situation som mange virksomheder oplevede det, da Rusland invaderede Ukraine. Hvordan balanceres langsigtede bæredygtighedsinvesteringer mod kortsigtede afkastkrav? Og hvilke kriterier skal guide beslutningen, når en opkøbsmulighed opstår, der kan ændre virksomhedens karakter fundamentalt?
I disse situationer, er det et tydeligt svar på spørgsmålene: ”Hvad er vi her for?”, og ”Hvilke værdier er grundlæggende for os?”, der skærer igennem.
Fordi fondsejede virksomheder ikke er underlagt kvartalsvise resultatpres fra aktionærer, har de en unik mulighed for at lade netop de spørgsmål guide beslutningerne, også når det er dyrt eller ubehageligt på kort sigt. Men det kræver, at svaret er formuleret, delt og forankret i organisationen, inden krisen opstår.
Som Christina Højfeldt, Managing Director fra The Ownership Company påpeger: “Værdier og formål er ikke noget, man støver af, når det brænder på. De er det, der holder kursen, når beslutningerne er svære og presset er størst. De fonde, der har arbejdet grundigt med deres ejerstrategi, oplever, at det netop er i de vanskelige situationer, hvad enten det handler om geopolitik, bæredygtighed eller store strategiske skift, at arbejdet betaler sig.”
Fra passiv forvalter til aktiv ejer
Den underliggende forandring handler om mere end dokumenter og processer. Det er et skift i selvforståelsen: fra at betragte ejerskabet som en passiv forvaltningsopgave til at se det som en aktiv og afgørende del af fondens rolle.
Aktivt ejerskab kræver, at fondsbestyrelsen har de rette kompetencer, den rigtige information og en klar forståelse af, hvad man som ejer vil og kan bidrage med. Det kræver en strategi – og det arbejde bør ikke vente, til presset er størst. Christina Højfeldt understreger: “Behovet for en ejerstrategi bliver ofte først synligt, når det er for sent – ved et generationsskifte i bestyrelsen, en strategisk krise i virksomheden eller et lederskifte. De fonde, der har gjort arbejdet i god tid, har et helt andet udgangspunkt for at handle.”
De stærkeste fonde ved ikke bare, hvad de ejer. De ved, hvorfor de ejer det, og hvad de vil med det.
Vil du vide mere om vores arbejde med ejerstrategi og aktivt ejerskab, så kontakt os gerne for en uforpligtende samtale.