Om os
Alle ejerskaber bærer på deres egen fortælling. De skabes af mennesker og formes af tid.
Det er grundlæggeren, som har skabt en virksomhed fra bunden, og nu står over for spørgsmål om, hvad der skal ske med den. Det er næste generation, som bærer ejerskabet videre med stolthed og ansvar, og som en dag skal træffe beslutninger, der definerer familien, virksomheden og ejerskabets fremtid. Det er fonden, der er sat i verden for at forvalte et formål, der rækker ud over dem, der stiftede den.
Som et betroet rådgivningshus for familier, family offices og fonde, der tænker i generationer, arbejder vi altid ud fra den situation, I står i. Vi rådgiver om strategi, governance, aktivt ejerskab og samspillet imellem dem. Vores rådgivning hviler på dyb faglig indsigt og mange års erfaring med de relationer, strukturer og beslutninger, der former et ejerskab over tid. Vores ambition er at være rådgivere, vores klienter stoler på, når det virkelig gælder.
Vi tror på, at værdier skabes over tid, og at de stærkeste ejerskaber er dem, der er bygget til at blive bedre med alderen.
Det er det, vi arbejder for.