Der har været meget fokus på bestyrelser og bestyrelsesarbejde i de senere år, hvor bestyrelserne verden over har påtaget sig et større ansvar for virksomhedernes værdiskabelse. Der har ikke været samme opmærksomhed om, hvordan ejerskab udøves på en kvalificeret måde. Internationalt taler man om ”stewardship”, der i denne sammenhæng bedst kan oversættes til ”ansvarligt ejerskab”, altså at ejerne er bevidste om deres betydning for virksomhedernes udvikling og forsøger at udøve deres hverv så godt som muligt.
Emnet er særlig relevant for stiftere, ejerfamilier, fonde, foreninger, offentlige organisationer eller andre hovedaktionærer, der ofte har kontrollerende indflydelse i deres virksomheder. Derimod er det normalt mindre vigtigt om det er den ene eller den anden pensionskasse eller investeringsfond, der typisk kun ejer nogle få procent af en virksomhed, da de er underlagt særlige placeringsregler og ønsker at sprede deres risiko.
Selv om der er undtagelser, vil ansvarligt ejerskab i langt de fleste tilfælde sige langsigtet ejerskab, hvor aktionærerne beholder deres aktier i årtier eller endda i nogle familievirksomheder i århundreder. Den lange tidshorisont betyder, at det er muligt for selskaberne at investere langsigtet og tage samfundsmæssige hensyn. En stabil ledelse og arbejdsstyrke gør det muligt at lære af erfaringen, hvilket styrker virksomhedernes kompetencer. Værdierne er bedre forankret hvis ejerskabet ikke skifter løbende. Ansvarligt ejerskab kan altså indebære væsentlige konkurrencefordele.
Det er naturligvis afgørende, at det ansvarlige ejerskab udøves kvalificeret. Der er forskel på at være langsigtet og at være passiv. Der er ikke noget langsigtet i at overinvestere eller lade en uduelig ledelse sidde for længe. Men aktivt ejerskab betyder heller ikke, at ejerne hele tide skal blande sig. På den måde er det bedre at tale om ”engageret ejerskab” en ”aktivt ejerskab”, netop fordi ejerne af og til skal være tålmodige og lade selskabsledelsen gøre sit arbejde. De skal eksempelvis ikke lægge selskabets strategi, selv om det er nødvendigt, at de er indforstået med den og helt naturligt, at de deltager i drøftelserne. De skal heller ikke vælge den administrerende direktør – det skal selskabsbestyrelsen – men det er helt naturligt, at ejerne får lov til at nikke til udnævnelsen. Ejerne kan kommunikere deres forventninger til selskabets økonomiske resultater og hvilke samfundsmæssige hensyn, de ønsker at tage. Regelmæssig kontakt mellem ejerskab og selskabsbestyrelse er altså en naturlig del af det ansvarlige ejerskab.
Det er en god ide, at ejerne sidder i bestyrelsen for deres selskaber. De har incitamentet, magten og det moralske ansvar for at sikre, at deres virksomheder udvikler sig i den rigtige retning. Men det er også en god ide, hvis der skabes plads til uafhængige bestyrelsesmedlemmer, der kan se tingene udefra og ikke er alt for tæt forbundet med den ene eller anden ejer.
Danmark regnes som et foregangsland for ansvarligt ejerskab i kraft af vores erhvervsdrivende fonde. Internationalt er det mere familieejerskabet, der er i fokus, men også andre ejerformer kan være med.
Man kan nævne de danske andelsselskaber og gensidige selskaber, der i mange situationer har gjort det glimrende. Offentligt ejerskab har tit været skuffende, men det kan lade sig gøre. Et eksempel er det Singaporeanske holdingselskab Temasek, der gennem langsigtet, ansvarligt ejerskab har formået at skabe imponerende resultater i sine mange børsnoterede datterselskaber. Opskriften er god governance, professionelle standarder og minimal politisk indblanding. Temasek har på baggrund af disse erfaringer stiftet et Stewardship Institute, der forsøger at udbrede ideen om ansvarligt ejerskab til familie- og statsejede selskaber i hele Asien.
Der er plads til mange ejerformer. Det er ikke sådan at alle aktionærer til enhver tid skal stile mod at holde deres aktier på ubestemt tid som Warren Buffett, selv om mange professionelle investorer med tiden foretrækker buy and hold. Kortsigtede aktionærer kan tilføre likviditet og overlade governance og stewardship til hovedaktionærerne. Kapitalfonde og hedge fonde kan være med til at flytte virksomhederne i den rigtige retning, når hovedaktionærer og investorer svigter. Men hovedaktionærerne har særlige muligheder for at understøtte det lange seje træk der skal til for at udvikle virksomhedernes konkurrenceevne til gavn for investorerne og det globale samfund.
[1] Opdateret version af kronik i Børsen, 01.10.2018.