Når man taler om fondsejede virksomheder, tænker de fleste nok på store koncerner som Novo-Nordisk, Mærsk og Carlsberg, der er stiftet for mange år siden. Men uden for Danmark har fondsejerskabet fået en renaissance specielt i Tyskland og Schweiz, og nu også i USA. Her estableres mange producenter af økologiske og bæredygtige produkter med fondsejerskab, fordi formålet netop ikke er at tjene penge, men at forbedre verden.
Et eksempel fra Tyskland er Washbär, der er stiftet i 1987 og sælger bæredygtige og økologiske varer som tøj, sko, kosmetik og møbler. Virksomheden omsætter nu for 85 millioner € og har 360 ansatte. Virksomhedens formål er sikret ved at give en ”golden share” til en erhvervsfond, der har vetoret i alle væsentlige spørgsmål. Der er ovenikøbet stiftet en Schweizisk fond, Purpose Foundation, der har til formål at eje golden shares i bæredygtige virksomheder. Et andet eksempel er Ecosia – en bæredygtig Browser.
Et eksempel fra Oregon USA er Organically Grown Company, der er stiftet i 1978 og som sælger økologiske fødevarer og har 200 ansatte. Virksomheden generationsskiftes fra de oprindelige stiftere til en Perpetual Purpose Trust, der skal sikre virksomhedens videreførelse og bæredygtige formål. Et andet eksempel er byggevirksomheden Metis fra Seattle, hvis fondsejerskab ligesom i nogle danske virksomheder ses som en form for medarbejdereje.
Det har ellers være almindelig antaget, at man efter en lovændring i 1969 ikke kunne stifte erhvervsfonde i USA, men nu har økologerne altså fundet en vej frem.
Mange af de nye selskaber gør flittigt brug af A&B aktier, som danske institutionelle investorer har taget afstand fra, men som har vist sig meget populære blandt amerikanske teknologiselskaber som Google og Facebook.
Der er også brug for nye finansformer, fordi de nye virksomheder har et andet formål og en længere tidshorisont, der ikke dækkes af traditionel venturekapital eller kapitalfonde. Der kan for eksempel være tale om donationer, crowd funding, ansvarlig lånekapital.
Millennials motivation og højere formål
Opblomstringen i fondsejerskabet ses af mange som en bekræftelse af, at de nye unge ”millennials” er motiveret af, at virksomhederne har et højere formål, der ikke bare er at tjene penge. Hvor det tidligere blev anset for sejt at stifte en virksomhed for at score kassen ved at sælge den nogle få år efter, er det måske blevet ”in” at gøre noget for at redde verden. Det ville i givet fald være en interessant og velkommen nyskabelse.
I Danmark har skattelovgivningen siden 1998 lagt en effektiv dæmper på stiftelsen af nye erhvervsfonde, men man kan håbe, at vedtagelsen af et nyt lovforslag i 2019 vil gøre det økonomisk muligt for danskere at stifte flere nye fondsejede virksomheder. Der er allede nogle eksempler – såsom SamsØkologisk eller Danmarks Økologiske Jordbrugsfond.
Visionære og tålmodige ledelser
Der er også grøde i andre dele af erhvervslivet, der ser ud til at gå samme retning. Kvaliteterne ved langsigtet familieejerskab var eksempelvis med til at motivere nedsættelse af arveafgiften.Den nystiftede forening Demokratisk Erhverv har netop offentliggjort en rapport, der gør opmærksom på de foreningsejede virksomheders store betydning for dansk erhvervsliv, hvor det langsigtede ejerskab synes at spille en fremtrædende rolle. Ligesom fonde er foreninger ret ofte så styrede af deres formål, at ”formålet ejer foreningen”, og man ser også eksempler på nystiftede andelsselskaber baseret på økologi og bæredygtighed.
Det kommer dog i bedste fald til at tage mange årtier, før de nye ideelle virksomheder for alvor får økonomisk betydning. De vil givetvis også være nødt til at tilpasse deres forretningsmodeller, hvis de skal drive forretning i større skala. På kortere sigt er der derfor mere perspektiv i, at nogle af de store virksomheder genopdager kvaliteterne i de ejerformer, de stammmer fra. For eksempel er det langtfra alle familievirksomheder, der tænker langsigtet og ansvarligt.
Et stabilt ejerskab åbner mulighed for at tænke langsigtet og ansvarligt, men det er jo ikke nogen garanti for, at virksomhedernes bestyrelser og direktioner faktisk udnytter de fordele, de er udrustet med og ikke lader sig inspire alt for meget af ejerformer med en kortere tidshorisont såsom kapitalfonde eller hedgefonde. Stewardship – ansvarligt langsigtet ejerskab – kræver visionære og tålmodige ledelser, der er i stand til at se tingene i et større perspektiv. Det er et spørgsmål om god ledelse lige så vel som at have den rigtige struktur.
Professor Steen Thomsen, Center for Corporate Governance, CBS. 28. februar 2024.